Udvikling / Procesoptimering

Selected Car Leasing

Leasing gjort nemmere med digitale processer

Selected Car Leasing, der er en del af Selected Car Group, var blandt de første til at udbyde periodeleasing af sportsvogne og biler i premium-segmentet – og det er også denne service, de tilbyder i dag. Sammen med søsterselskaberne holder Selected Car Leasing til i Middelfart, i et nyopført og eksklusivt domicil med inspirerende udstillingslokaler. Deres biler fremvises desuden på Strandvejen i Hellerup, med tilsvarende flotte udstillingslokaler på den prominente placering.

Om løsningen

Motoren bag

Når bilerne skal udlejes, og leasingydelsen skal udregnes, er der mange faktorer, der skal tages med i beregningerne. I den forbindelse er det vigtigt at have et digitalt system, der kan gøre tidsforbruget i processen så lavt som muligt. Vi har udviklet Selected Car Leasings nye kontraktsystem i Laravel til netop dette formål. For eksempel kan der i systemet autogenereres tilbud og kontrakter på baggrund af bilen og kundens information. Dermed minimeres det manuelle arbejde.

Skarpt design og høj fart

Det nye system fungerer som en digital platform gennem hele processen for Selected Car Leasings – fra kunden udtrykker interesse i at leje en bil, til de skal have tilsendt en kontrakt, så leasingaftalen kan blive underskrevet og bilen kan komme på vejen. Derudover er systemet udviklet med en række integrationer, der skal gøre processen hurtigere og nemmere.

Integrationer der giver funktionalitet

Information fra CVR-registeret indhentes automatisk til tilbud og kontrakter, så kundens detaljer ikke skal indtastet manuelt. Det samme gælder for bilens information der hentes direkte fra Dansk Motorregister gennem en custom-bygget API. Kontrakterne underskrives digitalt ved hjælp af NemID, som også er integreret i systemet. Derudover foretages bogføringen ligeledes internt i systemet, gennem det integrerede regnskabsprogram e-conomic. For leasingvirksomheder skal der tages højde for mange forskellige elementer i den økonomiske del i leasingen. Derfor blev bogføringsprocessen kortlagt af økonomistyringskonsulenterne Keepers, så systemet kunne skræddersys præcist til Selected Car Leasings behov i deres daglige anvendelse af kontraktsystemet.

En vigtig overgang

Med Selected Car Leasings 35 års erfaring inden for vurdering, køb og salg af biler følger der en stor opsamling af viden og forretningsinformation. At en database af vigtig information skal overføres til et nyt system kan ofte være en tung proces, der skræmmer virksomheder fra at øge effektiviteten af deres digitale platforme med nye løsninger.

I samarbejdet med Selected Car Leasing har vi omgået dette ved, som en del af løsningen, at importere al data fra det gamle system over i det nye. Dermed er bilernes information tilgængelig fra start, så nye leasingtilbud kan udarbejdes med det samme. Derudover kan dokumenter og filer fra det gamle system også tilknyttes leads og kunder i det nye system, så al den nødvendige information er nemt tilgængelig.

Sammenhængende forretning

Som nævnt er Selected Car Leasing sammen med de to søsterselskaber en del af Selected Car Group. Vi har i et tidligere samarbejde med dem bygget en platform til håndtering af biler på tværs af de tre selskaber. Projektet kan du læse mere om her.

Står du også med en manuel proces, der kan optimeres? Så kontakt os herunder, eller læs mere om, hvordan vi har arbejdet med Laravel for andre kunder, og få en idé om, hvordan en Laravel-løsning kan være relevant for dig.